![Cover Image for Cyber Security Month ‘26: Mirror Maze [Red Team]](https://images.lumacdn.com/cdn-cgi/image/format=auto,fit=cover,dpr=2,background=white,quality=75,width=400,height=400/uploads/gq/136eeda1-8dc5-4943-9dd2-df702fa32635.jpg)
![Cover Image for Cyber Security Month ‘26: Mirror Maze [Red Team]](https://images.lumacdn.com/cdn-cgi/image/format=auto,fit=cover,dpr=2,background=white,quality=75,width=400,height=400/uploads/gq/136eeda1-8dc5-4943-9dd2-df702fa32635.jpg)
Cyber Security Month ‘26: Mirror Maze [Red Team]
Operation Mirror Maze
Det her er ikke et traditionelt webinar, hvor du blot lytter med. Det er en live, instruktørledet online træning, hvor du arbejder hands-on i SagaLabs’ cyber range. Miljøet efterligner en virksomheds infrastruktur, så du kan gennemføre et realistisk angrebsforløb uden risiko for produktionssystemer. Undervejs får du briefinger, faglige forklaringer og støtte fra instruktørerne.
Træningen er en del af SagaLabs' bidrag til Cyber Security Month – en serie af tekniske Red Team- og Blue Team-events, der gør praksisnær cybersikkerhedstræning tilgængelig for alle. Træningen foregår på dansk, og du modtager et certifikat efter gennemført træning. Målet er at omsætte viden til konkrete færdigheder gennem realistiske scenarier, værktøjer og opgaver.
”I et assume-breach-scenarie starter vi efter den første adgang og arbejder os videre gennem angrebskæden, så man får en bedre forståelse af de skridt, en angriber kan tage, når vedkommende først er inde i miljøet,” fortæller vores Incident Responder & Chief Lab Developer Christian Henriksen.
I Operation Mirror Maze gennemfører du en guidet assumed-breach-penetrationstest mod den fiktive virksomhed SagaLabs Corp. Du overtager et etableret foothold og arbejder fase for fase mod målet: Domain Administrator-rettigheder og domain dominance. Undervejs bruger du blandt andet C2 til at styre kompromitterede systemer og arbejder med enumeration, Kerberos-angreb, lateral movement, lokal privilege escalation, credential access og Active Directory-rettigheder. Labbet samler teknikkerne i en længere angrebskæde, hvor fund fra én fase bruges til at åbne den næste.
Mød instruktørerne
Christian B. Henriksen – Senior Cyber Security Advisor og medstifter af SagaLabs. Han har arbejdet med mere end 200 større cyberhændelser og kombinerer dyb erfaring med incident response med specialviden om Active Directory-sikkerhed, adversary emulation og detection engineering.