MindBlown Aarhus: AI-agenter på afveje
AI-agenter arbejder for jer. De arbejder også for hackerne.
I sommer brød AI-agenter ud af deres testmiljøer og hackede sig ind hos virkelige virksomheder. Helt på egen hånd. De fandt ukendte sårbarheder, bevægede sig gennem netværk og nåede målet, før nogen opdagede dem.
Det, der før krævede et hold af dygtige hackere og flere uger, kan nu klares af agenter på få timer.
Til MindBlown Aarhus viser to tech-ledere, hvordan de forbereder sig. Vi går fra den strategiske tænkning og hele vejen ned i den daglige drift. Du får indblik i, hvordan en global, børsnoteret koncern forsvarer sig mod AI-angreb. Og hvordan en ung scaleup, der selv bygger AI-agenter, tænker sikkerhed ind i brugen af dem.
På scenen:
Morten Duus, SVP og CISO i Vestas. Har været 18 år i Vestas og har i dag ansvaret for koncernens cybersikkerhed og infrastruktur. Han har blandt andet ladet etiske hackere teste 250 af Vestas' topledere i en live hacking-simulation.
Kåre Kjelstrøm, CPTO i ZeroNorth. Tidligere CTO i Lunar og Director hos Uber. I august lancerede hans team Propel, en AI-agent til shippingbranchens daglige drift. Han fortæller også, hvordan ZeroNorth driver agentic development og agentic software.
Derudover giver vi selv et kort indblik i, hvordan vi hos IT Minds tænker sikkerhed, når vi bygger løsninger til en verden med AI-agenter.
Praktisk:
📅 Tirsdag den 24. november, kl. 16.30 til 20.30
📍 IT Minds, Ankersgade 12D, 8000 Aarhus C
🥙 Vi sørger for mad og drikkevarer undervejs
Eventet er gratis, men pladserne er begrænsede. Tilmeld dig i dag.
