Lær at bruge Claude Cowork i dit arbejde
Note: This workshop is held in a mix of Danish and English. Everyone is welcome regardless of language. The description below is in Danish; if you are English speaking only, feel free to reach out to [email protected] with any questions.
Med det agentbaserede værktøj Claude Cowork er generativ AI ikke længere blot en chatbot. Cowork giver dig en AI-assistent, der kan arbejde selvstændigt med de filer, data og dokumenter du giver adgang til — uden at du behøver at kunne skrive eller forstå en eneste linje kode.
Denne dag er for dig, der arbejder med strategi, ledelse, analyse, kommunikation eller administration og gerne vil opleve i praksis, hvordan generativ AI kan gå fra at være samtalepartner til arbejdsassistent, der kan udføre langt mere værdifulde og komplekse opgaver, end den generativ AI chatbot, du har brugt de sidste par år.
Lidt om dagen
Vi starter kl. 8.30 med kaffe og en croissant og slutter kl. 14.00.
Vi fortæller om Claude Cowork og viser eksempler på både simple og komplekse anvendelser med en live demo, så du kan se hvad Claude Cowork faktisk kan i hænderne på en ikke-teknisk bruger. Derefter arbejder du selv med værktøjet på dine egne opgaver — med sparring undervejs. Vi dækker:
Hvad Claude Cowork er, og hvorfor det er anderledes — fra prompt til agent, og hvad det betyder for din hverdag
Hands-on: Dit eget AI-arbejdsredskab — du sætter Cowork op, giver den en opgave og ser resultatet. Vi øver at kritisere outputtet og lære agenten at blive bedre over tid.
Organisatorisk perspektiv — hvad betyder agentbaserede værktøjer for jeres organisation, roller og processer? Fra personligt redskab til fælles infrastruktur.
Hvad du skal have med: Laptop og et aktivt Claude Pro-abonnement (ca. USD 25/md — kan oprettes på claude.ai).
Praktisk: pris DKK 2.000 pr. deltager, inkl. frokost.